FOREDRAG: ”KREATIVITET – EN VEJ TIL NYTÆNKNING”
En fortælling om, hvordan jeg gennem sin spændende karriere har brugt kreativitet og intuition sammen med min rationelle bevidsthed til at skabe nytænkning og derved skabt mange forandringer i mit liv. Startende som kemi ingeniør og senere grundlægger af IT virksomheden DSI, som blev kåret som landets bedste software hus i 1980´erne. Hør den spændende fortælling om rejsen med intuition som ledetråd.
Både Einstein og Niels Bohr har udtalt at de er kommet til deres største opfindelser
mere gennem intuition end gennem rationel tænkning.
Jeg viser i billeder, hvordan jeg selv har brugt intuition og kreativitet til mine succeser og til at skabe nyt efter nederlag, og jeg vil inspirere dig til at se nye muligheder i enhver situation.
Du får vist, hvordan en kreativ maleproces kan åbne op for intuition og nytænkning ved at træne åbenhed, bevidst opmærksomhed, nysgerrighed og undren.
Du oplever, hvordan den kreative proces kan give dig indsigter, lære dig nye sider af dig selv og vise dig, hvad der motiverer dig. Jeg viser tillige, hvordan du på mine kreative workshops også bliver trænet i positiv feedback, som er væsentlig for trivsel og arbejdsglæde. Daniel Goleman siger, at en feedback bør formuleres med følelsesmæssig intelligens, så modtageren kan høre den uden at aktivere sit forsvarsberedskab.