Malekursus i Mindful Maling

Et spirituelt malekursus

Måske du er gået i stå og ønsker at finde nyt indhold i din tilværelse.
Du er åben for at lære, hvordan en kreativ maleproces kan vise dig nye sider af dig selv, og bringe mening ind i din tilværelse.
På kurset er der fokus på træning i fordybelse, indre ro og på opmærksom nysgerrighed og undren.

Malekurset er for modne kvinder og mænd, som har lyst til at være åbne op for at opdage, hvilken indre visdom vi har at trække på, når vi skaber de rette omstændigheder for at modtage den.

Dette kan du opleve:

  • Inspirerende og kyndig undervisning i kunsten at male
  • Kontakt med dit ubevidste indre gennem maleriet
  • Træning af din intuition
  • Træning af din evne til at se
  • Fordybelse idin egen udviklingsproces
  • Glæde ved at se på dine billeder og lytte til dem med hjertet
  • Du er i din egen kunstneriske proces og lader dig inspirere af andre
  • Øget mod til forandring

Kurset afholdes i skønne omgivelser. Gennem DANS frigør du din krops blokeringer og finder ind til at mærke dig selv. Gennem GUIDEDE MEDITATIONER finder du ind til din essens.  Du bliver introduceret til flere teknikker og opdager glæden ved at bruge farver. Du maler mest med hænderne, fordi det at røre ved farven med håndfladen og fingrene giver en sanselighed og god kontakt med dit ubevidste. Din sjæl får mulighed for at komme frem i malerierne og fortælle dig, hvad du har brug for at få at vide. Løbende går vi i DIALOG med dine malede billeder, vender og drejer dem for at finde frem til, hvor energien er størst, og lytter til hvad de vil fortælle dig om dit liv. Sidst på dagen har vi en fælles gennemgang af dagens malede billeder. Dine øjne udvikles til at SE mere og du bliver mere BEVIDST og NÆRVÆRENDE. Du bliver introduceret til flere teknikker og opdager glæden ved at bruge få farver.

MALEKURSET i MINDFUL MALING kræver ingen forudsætninger. Uanset om du er begynder eller øvet vil du få stort udbytte af det. Du tages ved hånden. Der er god tid til at du kan få den hjælp netop du har brug for, fordi der er max 6 deltagere på et hold. Undervejs på disse malekurser viser jeg i dias-show eksempler fra min egen maleproces om, hvordan man ved at være villig til at “ødelægge/male over” når frem til dybderne, og hvordan man ved at “give slip” når til det, som ens bevidste hjerne ikke kan skabe. Maleriet har været den røde tråd i mit liv, og de har vejledt mig mange gange til at tage store skift. Det er den erfaring, jeg gerne vil give videre til dig. At give slip er at OVERGIVE SIG TIL DET DER ER. Herved åbnes for forvandling. Vi bruger NYSGERRIGHED, TAKNEMMELIGHED, OPMÆRKSOMHED, ACCEPT og MEDFØLELSE. Det åbner vore øjne til et liv med indsigt og mening. Vi maler i mit atelier. Dans, meditation og frokost foregår i mine stuer, som også er galleri. Her udstråler mine malerier kærlig energi.

Undervejs i kurset viser jeg i powerpoint :

  • stærke intuitioner, jeg har fået gennem mine malerier, og som har fået mig til at tage store spring i mit liv
  • spændende maleprocesser fra mine egne malerier

Udtalelser fra kursister:

Dejligt afslappende og fordybende på flere planer. For mig vigtig at få hele kroppen, sindet og kreativiteten forbundet med min indre kraft. Jeg har fået inspiration til både ny indgangsvinkel, syn på vej ind i maleriets proces og en ny indre ro og fordybelse i min maleproces.Skønne lyse og åbne omgivelser.

Karin Draiby

Det var en motiverende og professionel måde, kurset blev afviklet på. Mit første møde med farver og lærred blev overraskende positivt. Med indgangsvinkel på “Hvad vil billedet fortælle mig?”, giver det mening at beskæftige mig med farver og maling og på den måde komme i kontakt med underbevidstheden.

Vekselvirkning mellem bevægelse og maling var god.

Lis Sandberg

 

Det var 2 dejlige, inspirerende dage. Forunderligt hvad der kom frem i billederne. Herhjemme har jeg set meget på dem og fået øje på endnu flere “billeder” i billederne. En åbning ind til mig selv, hvem jeg er. Og ny energi til at tage fat i livet.
Dit lyse hus har været dejlige omgivelser at være i, og inspirerende at være blandt alle dine dejlige billeder. Du skabte en tryg atmosfære og der opstod en meget givende og intim atmosfære. Trygt at være med ligesindede.

Sonja Fich

 

2 dages kurser i Mindful Maling

Begge dage Kl. 10-16.
Pris: 1.890 kr (inkl. moms)  – Få 200 kr rabat på dit andet kursus.
Du får kaffe/the og kage

Du kan købe forbrug af lærreder og akrylfarver for henholdsvis 200 kr og 250 kr

1 dags kurser i Mindful Maling

Kl. 10-16
Pris: 1.190 kr (inkl. moms)  – Få 100 kr rabat på dit andet kursus.
Du får kaffe/the og kage

Du kan købe forbrug af lærreder og akrylfarver for henholdsvis 100 kr og 125 kr

Sted

Kurserne afholdes i Galleri Pind´s dejlige lyse lokaler. 10 min gang fra Lyngby st.

Tilmelding

De aktuelle kurser finder du i kalenderen.

Send en mail til grethe@galleripind.dk
med oplysning om hvilket kursus du vil på samt din adresse og mobil nr.

Hent folder

Om Mindful maling