Processen Mindful maling

  Jeg vil gerne illustrere med et eksempel fra mit liv, hvordan Mindful Maling kan bruges. Jeg vil vise, hvordan det er muligt at male videre og videre på et billede, indtil det rammer eksistentielt dybt ind i ens hverdag og giver trøst og håb.  

Jeg var lige flyttet ind i mit hus i Lyngby, da min kælder med mit atelier blev oversvømmet af sort kloakvand i forbindelse med et skybrud. Malerier og maling flød rundt på gulvet. Træreoler måtte skilles ad. Malerierne måtte stilles i mine stuer. Nogle måneder efter, da renoveringen var næsten færdig, kom der et nyt skybrud væltende ind over kælderen. Denne gang måtte der en meget større renovering til, og derfor blev malerier og alt andet fra kælderen opmagasineret ude i byen. Jeg var nødt til at leje mig ind på et værksted for at kunne male.

Nogen tid senere besluttede jeg at begynde at male i mit atelier, selvom renoveringen endnu ikke var gået i gang, radiatorerne var nedtaget og mine malerier og materialer stadig var opmagasineret.

Jeg startede på et kæmpestort lærred. Det første, der viste sig i maleriet, var en far- verig brændestabel. Et tema, som jeg ofte malede, fordi det mindede mig om min dejlige barndom, hvor jeg på vores gård byggede huler i en stor stabel grene. Lidt senere fik jeg lyst til at overmale billedet med hvid farve. I det nye billede opdagede jeg mig selv stående inde i midten på vej ud gennem en tunnel. Jeg mærkede, at det var starten på en ny vej for mig.

Siden malede jeg brunt og blåt ind i billedet, og da jeg stoppede, kaldte jeg maleriet `Englen´ og mente, at billedet nu var færdigt. Nogle dage senere fik jeg lyst til at male videre på det. Jeg tilføjede gult og bordeaux for at give det varme. I det nye billede opdagede jeg en kvinde, der stod med ryggen mod mig. Hun så forpjusket ud, med håret hængende ned foran ansigtet, og på ryggen så jeg ligesom en grå byrde bundet bag på hende. Jeg kaldte instinktivt billedet `Overbebyrdet´, fordi jeg mærkede, at det spejlede min situation. Alt i min kælder havde været opmagasineret i flere år, og hele historien var slidsom for mig.

Jeg besluttede mig for at ville befri kvinden fra det morads, hun stod i. Jeg ville male ro og orden omkring hende. Derfor gjorde jeg hende mere klar i omridset, og hendes arme skubbede jeg op, så hun kunne åbne ud til det dejlige lyseblå univers, som jeg opdagede over hende. Jeg blev glad, da jeg så, at hun nu var klar og villig til at se alle de muligheder, der lå foran hende. Hun var klar til at gå ud i verden og bidrage med det, hun kunne. Jeg gav maleriet titlen `Villighed´.

 Herefter fik jeg lyst til at donere store malerier til børneafdelingerne på en række sygehuse - Svendborg Sygehus, Odense Sygehus, Gentofte sygehus, Hillerød sygehus, Rigshospitalet og Herlev sygehus. Malerierne forestiller glade bamser, der sidder i et træ og vinker ud til børnene. Her er det fra Hillerød sygehus. Jeg ønskede at give de syge børn en god og imødekommende oplevelse, mens de befinder sig på hospitalet.

 Jeg har fået mange tilkendegivelser fra mennesker, som har siddet med deres barn og glædet sig over bamserne, mens de har talt om, hvad mon bamsen dér vil fortælle os. Billedet ovenfor er fra Hillerød sygehus.